Jens Vestergaard, Niels Jensen, Martin Jakobsen, Torben Bay-Johansen og Lars Henning Jensen
Torsdag den 29. maj 2003
Afgang fra mødestedet, Hylkedal rasteplads ved Kolding, i to biler kl. 01.15. Via Neumünster-Bad Seegeberg-Schwarzenbek (uden om Hamburg...) og Berlin (Berliner Ring) til grænseovergangen på motorvejen umiddelbart syd for Frankfurt/Oder, ankomst 07.25. Flere km. kø af lastbiler i nødsporet afventer passage af grænsen; der er kun ca. én km. kø for personbiler, men pga. bl.a. vejarbejde ved selve grænsestationen dog over to timers ventetid ... Morgenmad og -kaffe indtages stående hhv. gående i ventetiden, mens køen snegler sig frem.Endelig passeres grænsen til Polen 9.45, derefter veksling af valuta i grænsebygningen, 1 Zloty = 2 DKK (det kan gøres billigere i Wolsztyn og endnu billigere ved hjælp af "plastickort", som dog endnu kun kan bruges få steder).
Videre køres via Swiebotzin og Sulechow til Wolsztyn, ankomst 12.00. Foto af Ol49-111, der rangerer med godsvogne ud for stationsbygningen (maskinen kører efterfølgende i depot og erstattes af nr. 23, der fremfører godstoget til Zbaszynek), og derefter indkvartering på maskindepotet (værelse 5 og 6) samt kort briefing af depotets "næstkommanderende", Wislaw Jokiel vedrørende dagens og morgendagens toggang.
Derpå køres med bil via Wielichowo til Zegrowko, hvorfra toget på smalsporsbanen Stare Bojanowo-Wielichowo følges til Wilkowo Polskie. Sporet ligger - mildt sagt - "jævnt ujævnt", og motorvognen (en ramponeret rumænskbygget MBxd2 fra 1980'erne) "hopper og danser" af sted. Men der er dog rejsende med toget! I Wilkowo Polskie udspiller sig en mindre disput med togføreren, der mener sig berettiget til at afkræve os ikke mindre end 5 x 20 Zloty for fotografering. Vi afviser "kravet" og henviser til, at vi senere vil køre med toget og dermed betaler bidrag til banens drift. Han (der kun snakker polsk, hvilket vi omvendt kun forstår i kraft af "kropssproget" … og i hvert fald slet ikke taler) opgiver herefter modstræbende sit forehavende og kører mod Wielichowo. Vi kører til Stare Bojanovo, hvor tre af turdeltagerne stiger på toget til Wielichowo - chaufførerne kører bilerne til Smigiel og stiger selv på her. I toget købes billetter inklusiv "fotogebyr" (i alt 80 Zloty …!) hos en venlig og rimelig godt tysktalende togfører, der endda inviterer på ophold i førerrummet under turen.
I Smigiel er der krydsning med den anden motorvogn, som vi havde mødt på strækningen tidligere; stationen er ubetjent, og krydsningen foregår ved, at den ene motorvogn rangeres i læssesporet. I øvrigt passeres overkørslen på stationen, uden at bommene rulles ned - når der er megen trafik stiger togføreren ud med et rødt flag, ellers fløjtes blot ved passage...Togføreren beretter, at afsporinger er hyppigt forekommende, at godstrafikken er ophørt, at der er fire ansatte til at køre togene, en direktør samt "nogle der maler"(!), og at der er en del rejsende på banen - på denne tur er der - udover os - en halv snes skoleelever, der sættes af efterhånden. Der standses tydeligvis helt bogstaveligt "efter behov" uden hensyn til, om der er et officielt standsningssted eller blot en markvej. På tilbageturen er der - udover os - kun tre passagerer (en dame og to små piger), som afsættes direkte i en baghave lidt uden for Smigiel.
Fra Smigiel kører vi med bil til Blotnica på strækningen Wolsztyn-Leszno, hvor vi fotograferer Ol 49-23 med persontog (gult "doppelstocktogsæt") mod Leszno. Tilbage i Wolstzyn spises aftensmad på restaurant "Smakosz" til omkring kr. 40 pr. person for 2 retter mad samt fadøl og kaffe. Enkelte slutter af med en aften-øl ved maskindepotet.Retur til nyhedssiden