SIDEN den sidste tur til Wolsztyn år 2000 har spørgsmålet været hvornår den næste skulle løbe af stabelen set i lyset af depotets fremtid som PKP depot.
Vi besluttede os senere for at det skulle være i begyndelsen af juni 2002, denne gang via København med M/F POMERANIA til Swinoujscie. IC148 fra Aalborg med ankomst Kbh. H. 19.18 passede fint med at vi skulle være ved Nordre Toldbod kl. 20.00. Fidusen er at vi sejler hele natten og er udhvilede fremme næste morgen kl. 8.00 (1½ times længere sejltid end tidligere).
Lige siden turen blev afsat i kalenderen begyndte jeg at opsamle oplysninger om hvad der foregik i og omkring Wolsztyn samt de nærmeste smalsporsbaner som i mellemtiden er overgået i privat- eller kommunal regi. Disse oplysninger er først og fremmest hentet fra Lok-Report's hjemmeside, men også fra tidsskriftet Jernbanen og Continental Railway Journal. Det var derfor heller ikke nogen hemmelighed, at de maskiner der ville være køreklare, formentlig ville blive Ol49-59, Ol49-69 og Ty45-379.
Turen kunne snart begynde, men hvad med valutaen? Polen er stadig udenfor EU og har altså heller ikke EURO som betalingsmiddel, ligesom Danmark. Jeg købte sloty (PLN) i banken til kurs 200,85 og var spændt på hvad kursen var på færgen, der sædvanligvis har en god kurs (47/52). Man skal lige huske at veksle på færgen på tilbagevejen, idet vekselkontoret på færgen også tager mønter tilbage til samme kurs som for sedler. Danske banker tager ikke mønter tilbage!
Vejrudsigten for både Danmark og Poznan området var lovende det meste af ugen, dog med mulighed for regn i slutningen af ugen i Polen, ifølge CNN.com. Ib havde en lidt anden udsigt fra Vejrudsigten.dk.
De sidste forberedelser var at pakke bilen og få lavet en madpakke til tirsdag morgen, som vi 'plejer' at indtage i Rourka på tankstationen langs E65 lige nord for Stettin.
Efter indkvartering i kahyt 604 på M/F POMERANIA gik vi i restauranten og fik dejlig polsk mad. Tjeneren var ivrig efter at sælge, så han prakkede os en kop kaffe på med tilhørende varm kage med flødeskum, den kunne vi godt have undværet. Vi skulle lige have lidt i den toldfri til den videre tur, herunder vand. Vi så 1l Larsen cognac til dkk 165.-. Turen var allerede godt begyndt.
God morgen, klokken er 7 og færgen ankommer til Swinoujscie kl. 8 lød det fra skibets højttaler på næsten fejlfrit dansk. Vi nød indsejlingen i haven og kom hurtigt igennem pas- og toldkontrol. Efter ca. 25km kørsel tankede vi på en forholdsvis ny tankstation ikke længe efter Wolin. Prisen var PLN 3,10 pr. l (DKK 6,20).
Trafikken gled fint og vi spiste morgenmad på tanken i Rourka og vi holdt tidsplanen meget fint. Det var meningen, hvis tiden holdt, at få den dobbeltudkørsel i kassen i Tuchorza kl. 13.00. Vi var i Tuchorza mere end en halv time før, men vi ventede forgæves, toget kom ikke. Var det mon p.g.a. VM i fodbold? I hvert fald så alle på depotet i Wolsztyn kampen mellem Polen og Korea, så indtjekningen måtte udskydes til kampen var forbi. Polen tabte. NETTO var der heldigvis endnu så vi provianterede, men kunne ikke få leverpostej og rugbrød, men ellers var alt ved det gamle. Vi gik tilbage til depotet og mødte Witold Wojtkowiak der ligeledes kunne fortælle at Polen havde tabt kampen. Han tog hjem kl.15 med ordene 'Morgen Bezahlen', så vi følte at vi sov gratis den første nat i værelse 5 på depotet.
Så begyndte fotograferingen og optagelser med videoen af indkomne- og afgående damptog. Det viste sig også, at den dobbelte udkørsel fra Wolsztyn hver dag kl.12.58 aldrig fandt sted til trods for at planen var angivet på det tyske blad Lok-Reports hjemmeside. Hvorfor var denne hjemmeside ikke opdateret, når alle andre oplysninger var gode nok?. De dampere der var ude at køre var Ol49-59, Ol49-69 og Ty45-379 som der blev arbejdet på, til sent ud på aftenen med fuld damp på kedlen.Vi mødte en anden dansk entusiast Martin Jakobsen, Aalborg der havde taget en bus fra Aalborg til Berlin og derfra med toget til Wolsztyn. Han boede naturligvis også på depotet, men ellers var der ikke andre danskere. Ej heller var alle værelser lejede ud.
Det var varmt, ca. 29C så den naturlige tørst meldte sig. Overfor depotet ligger en bar som har det fineste fadøl - Zywiec - til kun PLN 3.- for ½ liter (DKK6,-).
Efter den sidste ankomst 18.47 fra Poznan med damp, var det tid til et dejligt bad før vi gik hen på EUROPA sammen med Martin. Her stødte vi også en hollandsk entusiast, som vi tidligere havde mødt på depotet. Det var dejligt at få noget godt at spise og drøfte morgendagens tog. Det så ikke for godt ud med godstogene, måske en enkelt vogn til Zbaszynek. Vi gik gennem byen hjem forbi stationen og nød det gode og lune vejr.
Skønt at blive vækket af en dampfløjte kl. 05.30 og nyde den opgående sol over depotet.
Nu var det tid at betale for opholdet på depotet og prisen er særdeles attraktiv endnu, idet man kan bo der med 4 overnatninger plus fototilladelse for PLN 142,40 pr. næse eller DKK285.-. Grundet det varme vejr købte vi rigeligt med vand og inden første fotosession gik vi en tur i Wolsztyn, der så flot ud med alle de smukke blomster fra torve, folks vinduer og ikke mindst nede ved søen. En hyggelig by at gå rundt i.
Vejret kunne der ikke klages på, igen. ca. 29C. Vi kørte til Rakoniewice for at tage ind- og udkørsel mod Poznan. Det blev til gode optagelser med Ol49-59 der lyder noget anderledes end Ol49-69 i afsætningen fra stationen.
Herfra kørte vi til Smigiel for at se på smalspor, men undervejs måtte vi lige have et storkebillede i kassen langs smalsporsbanen. På Smigiel station, der nu blev betjent af det nye selskab SKD, var der ikke meget liv. Udflugts Px48 1765 stod der samt en blå sneplov med betegnelsen 3020-0 Special og nogle MBxd2'er stod ude ved depotet. Nogle skinnebusser af MBxd typen var reviderede 30.3.2002. Ikke meget at kikke på, så var der ikke andet at gøre end finde en skinnebus som også var i drift, og det skulle der være på strækningen til Stare Bojanowo hvortil P7505 skulle ankomme 14.18. Vi var der i god tid og fik lige et godstog med en gammel Sm31-160 med egernhjul. Mens vi ventede på afgang af MBxd2-213 kom der et gennemkørende kultog trukket af ET22-257.
I Stare Bojanowo (353) mødte vi igen Martin der havde taget turen med smalsporstoget. Dette var også en station på hovedsporet mellem Poznan og Leszno så der kom flere lokaltog samt gennemgående tog i hver sin retning. Vi fik en god udkørsel med smalspor og Martin fik et lift tilbage til Wolsztyn. Dog havde vi lige et par fotostop i Zegrowko (skoletoget 14.10), Wilkowo Polskie, Sniaty og Wielchowo med MBxd2'eren kørende på fortovet Ved endestationen fik vi lige et par billeder inden han tom kørte tilbage mod Smigiel.Så var der tid til afkøling på baren overfor depotet, hvor også andre entusiaster kom til. De lokale polakker så VM i fodbold, mens vi andre ordnede verdenssituationen på flere sprog.
Toget ankomst fra Poznan 18.47 var i dag en diesel SU45-095, snydt igen! Så var vi måske mere heldig med P33234 til Leszno som kommer tomt tilbage ca. 18.55? Jo, det var Ol49-69.
I aften spiste vi en udsøgt middag på EUROPA sammen med hollænderes og Martin. En dag i højt flot solskin med masser af billeder i kassen.
I dag besluttede vi os for at tage ind til Poznan sammen med Martin, for at opleve noget andet, men selvfølgelig blev vi trukket til Poznan af en damper, nemlig Ol49-69. Vejret var under forandring til lidt lavere temperatur end de hid til 29C om dagen og ikke under 20C om natten. Inden afgangen gik vi til markedsdag i Wolsztyn som ligger bagved EUROPA. Langt det meste der var til salg var tøj. Der var godt besøgt.Stationen i Poznan skulle lige sonderes og der kom et par ET'er, men der stod en kold damper TKt48-147. Vi gik ned i byen og spiste frokost men besøgte også modelbaneforretningen i kælderen, som viste sig at være velassorteret i forhold til tidligere. Nu kunne man købe PKP modeller fra Sachsenmodelle samt nye og brugte damplokomotiver. Priserne var særdeles rimelige, ca. 1/3 i forhold til Danmark. Kælderen findes på Piekary gaden og den anden model forretning er beliggende I.Paderewskiego ikke langt fra torvet.
Efter en god handel søgte vi ned på pladsen med de mange udskænkningssteder og det blev igen Bee Jay's vi svalede af i. Her viste man også VM i fodbold på storskærm i den indendørs bar. Martin skulle nå et tog til Zbaszynek, idet han så var på vej hjem til Aalborg.
Det lykkedes at finde ubekendte postkort af dampere ved kirken. Vejret var ved at skifte til mørke skyer så vi gik også tilbage mod stationen, idet vi skulle med damptoget kl. 17.00 til Wolsztyn.
Vi havde håbet på nogle gode lyd og billedoptagelser med videoen ved de forskellige udkørsler på mellemstationer på hovedstrækningen, men noget slukørede måtte vi opgive dette, idet regnen begyndte at sile ned. Ved udkørslen fra Lubon skal vi op over hovedsporet for at køre mod Wolsztyn. Det var en spændende oplevelse idet hjulene på lokomotivet gled adskillige gange mens farten fik af toget, men til sidst lykkedes det at få fart på maskinen. Den engelske lokofører fortalte senere på vores stamrestaurant, at alle tricks blev prøvet også nogle han aldrig havde set før. På trods af forsinkelsen var vi hjemme rettidigt 18.47.
Et hurtigt bad og så hen at spise. I aften var det en lækker kalkunsteg med tyttebær. Vi var de sidste i restauranten, så vi lukkede og slukkede. Der var ikke mange mennesker ude at gå i aften, formentlig på grund af regnen og det lidt køligere vejr.Den sidste hele dag i Wolsztyn. I morges trak Ty45-379 Beautiful Helena alias Pm36-2 ud af remisen som kold maskine. Hvor mon Ty45-379 skulle hen i dag og var den blevet driftsklar?
Skoleklasser har nu også fundet vejen til depotet, således så vi en skoleklasse gå derfra på to rækker, og en anden skoleklasse der gik hulter til bulter, skulle vise sig at være kommet med Dybbøl Turistfart. Det sidste kunne man så gruble lidt over.
Vejret er ikke det allerbedste, så vi kørte en tur til Zielona Gora for at se hvad der sker der. Jeg var overrasket over at den er så stor. Vi gik ned i byen og spiste frokost på restaurant DaJa som varmt kan anbefales, især salatskålen. Der var et stort gågadeområde men vi trak ned modbanegården og rutebilstationen, hvor vi så flere danske rutebiler med logoet for private rutebilejere og dansk tekst ved indstigningen. Vi kørte en anden vej tilbage mod Wolsztyn ad 282 til Zabor og Milsko, hvor vi passerede floden Oder med wiretrukket flodpram ganske gratis. Den flodpram kom lidt bag på os, og var ikke med i planen. Vi nåede lige til Tuchorza 16.35 og fik nogle gode skud der med toget fra Zbaszynek.
Naturligvis skulle vi se hvad der kom tilbage fra hhv. Leszno og Poznan, i aften var det Ol49-69 og Ol49-59.
Den sidste aften i Wolsztyn forgik for den kulinariske vedkommende på EUROPA hvor hollænderen ventede og senere kom den engelske lokofører. Det blev en hyggelig snak om løst og fast og lidt viden fra en insider, i Wolsztyn Experience.
Hvis vi manglede at få de sidste billeder i kassen, var det ved at være sidste chance inden hjemrejsen nord på.
Ol49-69 var kørt ud af remisen og jeg snakkede med lokoføreren der forgæves forsøgte at sælge nogle skilte og paraffinlamper. Han fortalte at han skulle til Zbaszynek med godsvogne på et nærmere fastsat tidspunkt, så vi havde endelig mulighed for at få godstogsbilleder. Desværre kørte han før tid eller også havde jeg misforstået hans tyske brokker.
Hele ugen havde vi haft et godt øje til en bro som fotosted vest for Rakoniewice som vi ville bruge denne dunkle og regnfulde lørdag formiddag for toget til Poznan 11.10.Stedet har betegnelsen Rakoniewice-Wies og ganske udmærket som fotosted for både video og telelinse. Lyden er fremragende ude midt i skoven. Vi valgte at køre derud så tidligt at vi kunne få ham fra Poznan og det var Ol49-59. Den modsatte vej, en time senere, blev vi snydt idet det var en diesel der kørte til Poznan. Det er vist almindeligt at toget om lørdagen fremføres af en diesel af typen SU.
Tilbage til Wolsztyn og gå en afskedstur i denne hyggelige lille by. EUROPA var åbnet, så vi spiste endnu en kotelet 'Kotlet Hawaii' til den nette sum af DKK 26.-. Vi skulle naturligvis også have russisk champagne med hjem fra den lokale NETTO til DKK 9,98 pr. fl. De havde imidlertid ikke nok så vi tog den næste NETTO på E65 i Miedzyrzecz, som kunne levere varen.Vi oplevede noget pudsigt, mens vi kørte ad de små veje gennem landsbyer, nemlig at ved bryllupper må man gerne standse biler der hører til bryllupsfesten. Og hvordan finder man så ud af hvem der er hvem? Jo, de gæster der kører i egen bil har bundet noget kulørt til bilantennen og så opkræves de en eller anden form for afgift ved at lægge en snor over vejen, der så hæves, men uvedkommende får dog lov at køre igennem uden betaling. Det kan tage noget tid, så har man travlt og skal nå færgen, bør man nok tage de store veje om lørdagen.
Ombord på M/F POMERANIA skulle den hyggelige tur lige afrundes med en russisk champagne.
Indsejlingen op gennem Øresund søndag morgen, var en smuk oplevelse og Øresundsbron er da et betagende skue hver gang den passeres. Når man kan se de små tog på Peberholmen, fornemmer man hvor stort et entreprenørarbejde det er, at bygge en bro og en kunstig ø.
Enhver der følger lidt med i forholdene i Polen og omkring Wolsztyn, ved at dampen bliver mindre og mindre år for år. Ligeledes ved man hvor svært det er for depotet at holde de køreklare maskiner intakte. Normalt er det sådan at der er tre maskiner klar til næste arbejdsdag samt at indtil flere maskiner kan gøres driftsklar på kort tid. Med til historien hører også at man jævnligt har maskiner til reparation i både Gniezno og Leszno. Det er hovedsagelig Pm36 der har været i Leszno.
Er man til damp og man vil bo både billigt og tæt ved maskinerne og følge med i hvad der sker, skal man selvfølgelig drage af til Wolsztyn og opleve den ægte vare. At bo på depotet er ikke luksus, men der er hvad der skal være og tæt på NETTO. Ydermere er man også så tæt på begivenhederne som man kan komme, og alt er overskueligt. Man kan sagtens tage bilen med, og stille den bag hegnet på depotområdet uden at skulle sove dårligt om natten.Det store spørgsmål er stadigvæk, om hvor længe PKP vil holde sit depot kørende. Vi talte med en engelsk lokofører der kender Wolsztyn Experience alias Howard Jones temmelig godt, idet han boede i Howard Jones hus under hans årlige ophold. Han kunne berette at Wolsztyn Experience havde inviteret den polske trafikminister til Wolsztyn og var blevet hentet i Poznan af Pm36 til udelt begejstring. Ministeren lovede at så længe hans regering sad, de næste fire år, ville depotet ikke blive lukket som statsbanedepot under PKP altså skulle der ikke ske noget indtil 2006.
Hvad skulle evt. begrunde et nyt besøg i Wolsztyn? Man kan godt spørge sig selv om der er mere at komme efter, eller om man skal være glad for det der er tilbage og alligevel opleve den ægte vare?
Næsten uanset hvilken indfaldsvinkel man har på Wolsztyn, må man indrømme at der stadig kører DAMP som det eneste sted i Europa, og dermed kan opleve dampmaskiner som de har kørt siden 1847 i Danmark. Tilmed er byen Wolsztyn ikke uden charme og typisk polsk. En anderledes oplevelse man altid kan tage op til overvejelse.
Espergærde juni 2002/PTH
Retur til nyhessiden